DKK's etiske anbefalinger

* Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl

* Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis

* En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet

* En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2. kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring

* Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages

* Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås

* Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås

* Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning

* Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov

* Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr